Den stolte ejer meddeler at den sejler godt, og det ser da også ud til at han  har god kontrol over kajakken med sin nye grønlænderpind, som er tilpasset hans størrelse.

Storebror, som er mere dreven i kajaksejlads, skulle selvfølgelig også lige prøve, og giver den også et godt skudsmål, selvom han ikke sad så godt i den at han vil blive fristet til at overtage, den er alligevel lidt for kort til hans 185 cm.

Og jeg selv kan  slet ikke skrue mig ned i den, så jeg bliver nødt til at forlade mig på Jakobs dom, men det er selvfølgelig også den der vigtigst.

Det er iøvrigt en lige så stor og god oplevelse at søsætte denne kajak som det var med min egen Gejrfugl, selvom det ikke har været en nær så lang byggeproces. Der er nu et eller andet over det der med at bygge noget, der kan sejle. Det virker på en eller anden måde lidt mere svært end eksempelvis at bygge et bådehus, som er det næste projekt der melder sig.

Nu sker der så ikke mere på dette site, men jeg vil prøve at få Jakob til at beskrive sine sejlture på en selvstændig blog, som kan findes via kajakbygger.wordpress.com

Nå ja, og så oprydning, som det kan ses på billedet er mit lille værksted meget mere end et småbådsvæft. Det er også affaldscentral og viktualierum og almindeligt værksted og meget mere, men så længe kajakken står mit i det hele, er det svært at komme til at rydde op Så i dette lidt korte projekt har jeg ladet stå til og det hævner sig så nu. Men i morgen har containerpladsen åben og kajakken er klar til at komme ud i frisk luft, det bliver en god dag…

Livet er fuldt af herlige projekter

Så nu er cockpitkanten blevet færdig, og jeg synes selv det er blevet okay. Det er ikke verdensklasse men sådan er det jo med mig og de finere finesser. Nu er der heldigvis et par aftner i denne uge med tid til byggeri, så nu skal køl-listen på i morgen og så bliver det tid til lak senere på ugen.

Egentlig er det morfar der har entreprisen med at give lak, men han har Guldbryllup om 14 dage, og jeg tror ikke jeg har lyst til at vente til han er kommet sig over det, så jeg vælger nok at kaste mig ud i det selv. Jeg har jo på en eller anden måde klaret alle de andre udfordringer jeg aldrig har prøvet før, så mon ikke det også falder i hak med denne…

Ikke verdensklasse, – men okay

Så har jeg fået givet skroget 2 lag epoxy, og her til aften har dækket fået første gang.I samme omgang monterede jeg ringen i cockpittet, som man kan se på billedet har jeg en opgave med at få lavet en pæn og tæt samling midt for. Jeg venter til jeg sætter læben på, så er der ikke så stort et hul at stoppe.

Så kom skinnet på, eller det vil sige næsten på, for det er lige ved at blive syet sammen mens jeg opdaterer bloggen her. Dermed er det også afsløret at jeg har søgt kvalificeret hjælp til at udføre den opgave. Det ender med at blive en familiekajak det her, for nu er det både far, mor og barn, der har deltaget i processen.

Mens Dorte syr, er jeg begyndt på ringen til cockpittet. Tom Yost anbefaler en udgave med tre ringe af krydsfinér, hvor den ene ligger under stoffet, og de to andre monteres efter at stoffet er forseglet. Det ser nemt ud, men jeg er bare ikke så vild med synet af krydsfiner, så jeg prøver lige om det er muligt at lave en udgave i stil med den jeg brugte til den stripbyggede.

Derfor har jeg kun savet éen krydsfiner-ring ud, som sidder under stoffet. Det udsavede stykke bruger jeg så som form til at bøje et stykke elmetræ, der er blevet høvlet ned til 5mm. Når det så engang er monteret på ringen under stoffet, kan jeg lægger et par smalle lister i mahogni eller sådan noget på, og så tænker jeg at det kommer til at se lidt bedre ud.

I dag har vi slebet skroget og bundpladerne, inden vi satte “fodstøtte-holderne” fast med dyvler. Bundpladerne blev også dyvlet fast så de ikke flytter sig under sejlads. Til sidst har det hele fået en omgang epoxy, og det var faktisk en overraskelse at der alligevel er så meget træ i skroget at jeg skulle bruge 450 gram epoxy, og 2 timer på at smøre det på.

Vi har også fået skåret bundbrædderne til, så de kan blive limet i når vi rører noget epoxy sammen næste gang. Og så sluttede dagen lige af med at lave to små klodser, som skal understøtte cockpit-karmen, og gøre klar til at lave en lidt primitiv fodstøtte.

I går var vi ude for at skaffe stof. Det er lidt svært at finde hoved og hale i hvad man skal bruge. Nogen siger det skal være ekstra kraftigt bomuldslærred, andre hjemmesider taler om det billigste fra Jydsk med 70% polyester og mener at man helst skal have så lidt bomuld som muligt… Så vi valgte en mellemting som havde et sejt mønster som Jakob godt kunne lide. Jeg har en tanke om at hvis vi nøjes med at give epoxy og klar lak, vil mønsteret træde klart igennem.

Oprindeligt havde Jakob, (som tænker meget over den slags), tænkt sig at den skulle være lyseblå, hvid og orange ligesom en isfugl, men nu endte det med at være et mønster i sort/hvid som på billedet her, så nu skal kajakken omdøbes. Den hedder fremover ikke længere Isfuglen men Skaden

Vi har snakket en del om hvor lang tid det ville tage at samle skelettet, ( vi ved godt begge to, hvor lang tid det tog at lave min første kajak), og mit bud var at det nok ville tage 3 timer. Den vurdering holdt nu ikke på to måder: For det første var selve skelettet samlet på noget der ligner en halv time, så for Jakob var det usædvanlig nemt, han blev nemlig sendt ud af værkstedet da jeg skulle til at fedte med at lave afslutningerne i enderne.

Det tog så til gengæld et par timer eller tre at få skåret listerne af og lavet et brædt med den rigtige hældning i begge ender.

Så kunne Jakob så komme på banen igen, for det er ham der står for boringerne. Så han borede for i alle samlinger hvorefter han blev forvist igen mens jeg hyggede mig med at give samlingerne epoxy og skru dem sammen.

Resultatet synes jeg selv ser godt ud, og alt ialt har det nok ikke taget mere end 6 timer.

Næste del af projektet er nu at få tegnet (og lavet) cockpitkarmen, få skiftet alle skruerne ud med dyvler, og få givet hele molevitten en omgang epoxy.

Vi har lavet fem U-formede træklodser, som passer rundt om rygraden, og tanken er så at anbringe små klodser der passer med den afstand til baseline, man kan læse på Tom Yosts offsets.

Egentlig var det meningen at vi skulle være stoppet der, og så lige forlænge rælingslisterne, men jeg kunne ikke lige dy mig for at sætte de fem rammer op på kølen, som i øvrigt buer rigtig pænt.

I morgen går det løs med at få samlet skelettet, så det er godt at vejrudsigten melder om regnvejr så vi ikke skal lave noget udenfor.

Skabelonerne til rammerne er klistret fast på en stump 15 mm krydsfiner, der var tilovers fra bygningen af min egen kajak og savet groft ud med en stiksav. Jeg har brugt spraylim, for at få skabelonerne til at sidde så fast at jeg kunne save efter dem. Lidt sent kom jeg i tanke om at disse rammer skal blive siddende i kajakken i modsætning til når man stripbygger. Det er derfor ikke så smart at lime papiret fast for det ser ikke godt ud, men det er vist ikke værre end at det kan tages med slibemaskinen

Her i aften har Jakob og jeg så været en tur i skolens sløjdlokale for at låne deres store dekupørsave. Det er en lidt ny fornemmelse at være to i projektet, så går det hele jo lidt hurtigere.

Jakob savede omridset ud og jeg kunne så tage mig af alle hakkene der skal passe til de langsgående lister. Kajakken er en multichine udgave, så der skal være 3 lister på hver side ud over rælingen, så det bliver til mange små udskæringer.

Vel hjemme igen tegnede jeg inderkredsen op på alle rammerne og fik dem skåret ud med en stiksav, og mens det hele lige gik så godt gav jeg også den indvendige side en tur med overfræseren for at af-fase kanten.

Alt i alt en dejlig aften og projektet er allerede så langt som vi havde forestillet os at vi skulle være ved ugens udgang.